Utilfredse flypassagerer skader ikke bundlinjen

United Airlines undskylder, indtil næste utilfredse passager skal smides af

Vi har set billeder af mænd med store overarme, der trækker en blødende passager ned ad gangen i et passagerfly fra United Airlines; i en spidsrod af filmende smartphones og til medpassagerernes forargelse og chokerede udbrud, smider de en ældre mand af flyet i Chicagos lufthavn O’Hare, for at Uniteds egne folk kan få plads.

Kønt er det ikke. Det er brutalt. Det er modbydeligt. Og det er absolut ikke, hvad man forventer af en god flyoplevelse.

Reaktionen udeblev heller ikke. Som en steppebrand spreder forargelsen sig lige nu på de sociale medier. United Airlines direktør angrer og undskylder: ”Det må aldrig ske igen.” Aktiekursen styrtdykker, og passagererne flygter.

Eller gør de?

United ødelagde guitar og udløste shitstorm

Det er ikke første gang United Airlines er endt i en shitstorm af orkanstyrke. Tilbage i 2009 røg United ind i en turboshitstorm. Dengang forårsaget af en ødelagt guitar. Det var musikeren Dave Carroll, som under en flyrejse året før fik sin dyre Taylor-guitar ødelagt af bagagefolk ligeledes i O’Hare. Efter næsten et års trakasserier med United, som nægtede at erstatte guitaren, fik Dave Carroll nok.

Read moreUtilfredse flypassagerer skader ikke bundlinjen