Sådan skal du fange videnskabsjournalisters interesse

Få din forskning ud: Sådan skal du fange videnskabsjournalisters interesse

Mainstream medier er gode til at dække arkæologisk forskning og nye arkæologiske fund, især danefæ sælger godt, men også museernes humanistiske forskning kan være heldig at få omtale.

Generelt er dækningen god, men det er begrænset, hvor meget mainstreammedierne kan gå i dybden med en forskningshistorie. Og her kommer videnskabsmedierne ind i billedet.

Nogle få danske dagblade og aviser skriver uddybende om videnskab og forskning relevant for museer. Blandt dem vil jeg fremhæve Weekendavisens tillæg Ideer som en ugentlig kilde til fordybelse i forskning og videnskab, herunder også historisk forskning og arkæologi.

Og så er der Videnskabens Formel-1 medie, Videnskab.dk, som dagligt leverer digital videnskabsformidling til det danske folk, og det ganske gratis. Herfra henter en række danske dagblade indhold. Derudover oversættes de fleste artikler, især om arkæologi, til brug for det norske søstersite Forskning.no og det engelske søstersite Sciencenordic.com, hvilket giver mulighed for at komme endnu længere ud, ikke bare i Danmark, men også internationalt hos BBC, The Guardian, Livescience og New York Times.

Read moreSådan skal du fange videnskabsjournalisters interesse

Da 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Da 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Det hænder, at en museumsnyhed løber med al opmærksomheden og erobrer nyhedsfladen.  I dette blogindlæg får du nogle gode råd om, hvad du kan gøre for at blive dagens tophistorie. Du får også tips til, hvordan du forbereder dig på, at nyhedstoget buldrer derudaf med din historie.

For tro mig, når først historien kører, så har du hverken tid til at se dig tilbage eller til siderne. Det har jeg selv oplevet adskillige gange. Og det samme oplevede de på Københavns Museum, da de i februar 2018 gik ud med historien om, at museets arkæologer havde udgravet 20 skeletter under Rådhuspladsen.

Skeletterne endte som dagens tophistorie og blev dækket massivt i både skrevne, elektroniske og digitale medier. Museets arkæologer forventede interesse, men de massive henvendelser fra journalister kom alligevel som en overraskelse. Med dygtighed, improvisation og lidt held klarede arkæologerne sig alligevel gennem dagen og fik fuldt udbytte af pressens interesse.

Jeg har talt med museumsinspektør Jane Jark om begivenhederne og de erfaringer, hun gjorde sig  med at håndtere mediernes interesse.

Read moreDa 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Inviter pressen ind i det lukkede rum

Byd pressen indenfor i det lukkede rum

Et kig ind i det lukkede rum fascinerer mange mennesker. Mennesket er skabt nysgerrigt, og den nysgerrighed vil vi gerne have stillet. Mange vil gerne vide mere om, hvad de går rundt og laver på museerne. Det er interessant for os at komme helt tæt på og se, hvordan museet fungerer, og hvordan kuratorerne og konservatorerne arbejder med kunsten og kulturarven?

Folk i almindelighed og journalister i særdeleshed brænder efter at være fluen på væggen bag kulissen, hvor de normalt ikke har adgang. Så hvorfor ikke åbne døren på klem, byde indenfor og udnytte deres nysgerrighed. Lad folk kigge ind og gennem journalistens øjne se indersiden af museet og møde medarbejdernes faglighed i al dens mangfoldighed.

Det behøver ikke være stort anlagte produktioner såsom Ranes Museum eller Gintberg på kanten, som begge var med bag kulissen på Nationalmuseet. Ej heller Det er vores jul, hvor tv-seerne var med rundt i Den Gamle By i Aarhus op mod juletid. Den slags er guld værd for et museum og stort set umuligt selv at opsøge. Men mindre kan også gøre det.

I dette blogindlæg fortæller jeg jer, hvordan I uden de helt store anstrengelser kan invitere journalister ind i det lukkede rum, så de kan videreformidle det til læsere, lyttere og seere. I får også tips til, hvordan I selv kan invitere folk ind via sociale medier.

Read moreInviter pressen ind i det lukkede rum

Sådan skal du pitche solohistorier

pitcher baseball

Sådan skal du pitche solohistorier

Dette blogindlæg fortæller dig, hvordan du skal pitche solohistorier. Selv om du sværger til pressemeddelelser, så bør du overveje at afsætte nogle af dine historier som solohistorier til udvalgte journalister. Hvor en pressemeddelelse er praktisk, nem og bekvæm, kræver en pitchet solohistorie lidt mere arbejde, men det bliver ofte mangefold belønnet.

Der er som sådan ikke noget galt i, at museer og kulturinstitutioner udsender pressemeddelelser. De er velegnede, når I skal massekommunikere besøgstal, årsresultater og nye udstillinger samt events og aktiviteter. Pressemeddelelser er også gode, når I skal melde ud i sager af stor offentlig interesse såsom fusioner, nedskæringer og afskedigelser. De er relevante, når mange medier og interessenter skal informeres, gerne på samme tid, og når hvert ord skal vejes på en guldvægt. Her giver pressemeddelelsen tryghed og mening.

Men har du og dit museum noget særlig interessant at fortælle omverdenen. Så skal du overveje, at pitche historien som en eksklusiv solohistorie til et medie eller en journalist, fremfor at udsende en pressemeddelelse.

Read moreSådan skal du pitche solohistorier

Udnyt at din nyhed går kloden rundt

Det er god PR, når din nyhed går kloden rundt

Jeg har været ude på lageret og fundet et PR-trick. Bevares, det er ikke hentet fra øverste hylde. Nogen vil hævde, at det er for PR-folk, hvad pruttepuder er for komikere og tåfræsere er for fodboldspillere.

Men tricket virker, og det virker så godt som hver gang.

Det går ud på, at hvis dit museum får international presseomtale, får international opmærksomhed eller vinder en pris, så kan du være sikker på, at lokale og regionale medier vil elske at skrive og lave indslag om det.

Det er nemlig en god historie, når udenlandske medier skriver om arkæogoligiske fund, udstillinger, eller danske forskningsresultater fremhæves internationalt og vinder priser. Det skal du udnytte til en ekstra omgang gratis PR. Du viser omverdenen, at dit museums rækkevidde er større end kommunegrænsen. Den slags bør man jævnligt minde borgere, politikere, fonde og tilskudsgivere om.

Torshammer fløj kloden rundt

Et museum på Fyn fik for nogle år siden en unik valkyrie-figur fra vikingetiden indleveret fra en detektormand. Vi skulle udstille den på Nationalmuseet, og jeg fik historien om fundet afsat til The Guardian. Jeg fortalte den lokale avis, at The Guardian bragte nyheden om fundet, og dagen efter skrev avisen, at britiske medier skrev om valkyrien.

At det ikke er et tilfælde, ved jeg, fordi jeg har gjort det samme med internationale omtaler af mange andre arkæologiske fund.

Read moreUdnyt at din nyhed går kloden rundt

Nyhedstrekanten for museumsfolk

Nyhedstrekanten for museumsfolk

Når journalister skriver en nyhedshistorie, så sker det efter en fast formel kendt som nyhedstrekanten. Du bør benytte nyhedstrekanten, når du pitcher en historie eller skriver en pressemeddelelse. Læs, og lær om nyhedstrekanten for museumsfolk.

I en nyhedshistorie handler det om at fortælle det vigtigste først og derefter uddybe og give baggrund i nævnte rækkefølge. Du fortæller med faldende spænding og væsentlighed. Først udløser du klimaks ved at fortælle det vigtigste, derefter følger resten af historien.

nyhedstrekanten tegning
Nyhedstrekanten gengivet efter Peter Kramhøft: Journalistik med omtanke 2001 side 218.

Du skal forestille dig en ligebenet trekant stillet på spidsen som en omvendt kostpyramide. Klimakset, altså den indtrufne begivenhed, er det allervigtigste. Derefter følger årsagssammenhænge og fakta, som uddyber og forklarer, hvad der er sket. Til sidst rundes af med de mere trivielle oplysninger og detaljer.

Allerede i rubrikken, som er journalistslang for overskriften, fortæller du det vigtigste i en kort og fyndig sætning.

Du siger det samme med lidt andre ord i din underrubrik og gentager budskabet i din indledning. Dermed har du med tre søm slået fast, hvad din historie handler om. Så har selv den mest tungnemme fattet det.

Stik modsat akademiske artikler og  jokes

Nyhedstrekanten er direkte modsat akademiske afhandlinger og artikler, hvor du som det første beskriver problemstillingen, giver baggrund og historik. Derefter fremlægger du data og beskriver fakta i en fastlagt rækkefølge, som bygger argumentet op og leder frem til klimakset i form af din konklusion. Det sker ud fra præmissen, at læseren skal klædes på til at følge argumentationen og derved bedre forstå din konklusion.

Read moreNyhedstrekanten for museumsfolk

Få din museumshistorie i TV-nyhederne

Sådan får du din museumshistorie i TV-nyhederne

Hvad skal der til for at få din museumshistorie i TV-nyhederne? Det har jeg har talt med TV-journalisten Jacob Topsøe om. Vi ser på, hvad der er en god TV-nyhed, hvordan TV-journalister arbejder, og hvad der kræves af en historie og de medvirkende.

Jacob Topsøe er uddannet TV-journalist med en fortid på DR og TV2 Øst og ekstern lektor på RUC. I dag driver han sin egen virksomhed, Topsøe Medier, og har produceret flere dokumentarudsendelser med kulturhistorisk indhold.

Grundlæggende er der de samme krav til en nyhed i TV som i andre journalistiske medier. Den skal opfylde flest mulige nyhedskriterier, men på et punkt adskiller TV sig fra alle de andre.

Gode billeder er afgørende

Der skal være gode billeder i historien, og billederne skal være til at lave.

Read moreFå din museumshistorie i TV-nyhederne

Lokale og regionale medier i PR-strategi

Brug lokale og regionale medier i din pressestrategi

Det er fornemt at få sin historie i landsdækkende presse. Men det er nu heller ikke skidt, hvis den samtidig kører i lokale og regionale medier. Det kræver naturligvis, at din historie har en lokal eller regional vinkel. Har den det, er det er ikke vanskeligt.

Danmarks Radio har 10 regionale stationer med egne regionale sendeflader. TV2 har otte regionale tv-stationer, der producerer nyheder og samsender udvalgte indslag. Der findes mange lokale og regionale dagblade, og det er en myte, at dagblade i provinsen har lavere oplagstal end de landsdækkende.

Dagbladet Sjællandske udsnit af forside
De lokale og regionale medier bringer dit budskab helt ud i hjørnerne af Danmark. Nogle lokale dagblade har større oplagstal end flere landsdækkende aviser.

Et dagblad som Jydske Vestkysten og Fyens Stiftstidende er større end flere landsdækkende dagblade. Ofte er dagbladene del af større regionale mediehuse, som udover at trykke aviser, også driver lokale radio- og tv-stationer. Jysk Fynske Medier er Danmarks tredjestørste mediehus og dækker Region Syddanmark, mens Sjællandske Medier ejer stort set samtlige lokale dagblade på Sjælland. Hos Sjællandske Medier deler de enkelte aviser ofte stof. På den måde kan en historie hurtigt blive til mange artikler og nå hele Sjælland rundt.

Read moreLokale og regionale medier i PR-strategi

Få eksponering, når store ting flyver

Det er god eksponering, når store ting flyver

En bus kan ikke flyve. Det kan en meteorit heller ikke, når først den en gang har ramt jorden. Det samme gælder jetjagere uden vinger, store zinkskulpturer og mandsstore modelskibe. De kan heller ikke flyve. Det er derfor altid en god historie, når store ting flyver. Det er også en fantastisk god anledning til at kontakte pressen og få en masse god omtale og fokus på jeres arbejde. Der er næsten garanti for, at de dukker op.

Hvid bus svæver over Nationalmuseet når store ting flyver
Det fascinerer, når store ting flyver eller svæver. Her er en fem tons tung Volvo-bus på vej ned gennem et skylight på Nationalmuseet, hvor den skulle udstilles i 2015. Foto: Henrik Schilling, Nationalmuseet.

Det gjorde pressen i 2015, da en hvid bus, som var med til at redde danske fanger ud af tyske koncentrationslejre, satte af, fløj hen over Nationalmuseet og ned gennem et skylight i taget for at indgå i en særudstilling. Bevares, en stor kran hjalp til, men det gjorde ikke historien dårligere. Pressen troppede op og ventede med stor tålmodighed på, at bussen lettede, fløj og landede sikkert igen. Og på et tidspunkt fyldtes luften endda af larmen fra TV2 News’ helikopter.

Men hvorfor er det interessant, når store ting flyver ?

Det pirrer  menneskets naturlige nysgerrighed, det fascinerer os, vi vil overvære det. Folk stimler altid sammen og kigger på. Journalister er også nysgerrige og bliver opløbets kikkert, som hele Danmark kan kigge med igennem.

Read moreFå eksponering, når store ting flyver