Da 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Da 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Det hænder, at en museumsnyhed løber med al opmærksomheden og erobrer nyhedsfladen.  I dette blogindlæg får du nogle gode råd om, hvad du kan gøre for at blive dagens tophistorie. Du får også tips til, hvordan du forbereder dig på, at nyhedstoget buldrer derudaf med din historie.

For tro mig, når først historien kører, så har du hverken tid til at se dig tilbage eller til siderne. Det har jeg selv oplevet adskillige gange. Og det samme oplevede de på Københavns Museum, da de i februar 2018 gik ud med historien om, at museets arkæologer havde udgravet 20 skeletter under Rådhuspladsen.

Skeletterne endte som dagens tophistorie og blev dækket massivt i både skrevne, elektroniske og digitale medier. Museets arkæologer forventede interesse, men de massive henvendelser fra journalister kom alligevel som en overraskelse. Med dygtighed, improvisation og lidt held klarede arkæologerne sig alligevel gennem dagen og fik fuldt udbytte af pressens interesse.

Jeg har talt med museumsinspektør Jane Jark om begivenhederne og de erfaringer, hun gjorde sig  med at håndtere mediernes interesse.

Read moreDa 20 skeletter under Rådhuspladsen erobrede nyhedsfladen

Inviter pressen ind i det lukkede rum

Byd pressen indenfor i det lukkede rum

Et kig ind i det lukkede rum fascinerer mange mennesker. Mennesket er skabt nysgerrigt, og den nysgerrighed vil vi gerne have stillet. Mange vil gerne vide mere om, hvad de går rundt og laver på museerne. Det er interessant for os at komme helt tæt på og se, hvordan museet fungerer, og hvordan kuratorerne og konservatorerne arbejder med kunsten og kulturarven?

Folk i almindelighed og journalister i særdeleshed brænder efter at være fluen på væggen bag kulissen, hvor de normalt ikke har adgang. Så hvorfor ikke åbne døren på klem, byde indenfor og udnytte deres nysgerrighed. Lad folk kigge ind og gennem journalistens øjne se indersiden af museet og møde medarbejdernes faglighed i al dens mangfoldighed.

Det behøver ikke være stort anlagte produktioner såsom Ranes Museum eller Gintberg på kanten, som begge var med bag kulissen på Nationalmuseet. Ej heller Det er vores jul, hvor tv-seerne var med rundt i Den Gamle By i Aarhus op mod juletid. Den slags er guld værd for et museum og stort set umuligt selv at opsøge. Men mindre kan også gøre det.

I dette blogindlæg fortæller jeg jer, hvordan I uden de helt store anstrengelser kan invitere journalister ind i det lukkede rum, så de kan videreformidle det til læsere, lyttere og seere. I får også tips til, hvordan I selv kan invitere folk ind via sociale medier.

Read moreInviter pressen ind i det lukkede rum

Sådan skal du pitche solohistorier

pitcher baseball

Sådan skal du pitche solohistorier

Dette blogindlæg fortæller dig, hvordan du skal pitche solohistorier. Selv om du sværger til pressemeddelelser, så bør du overveje at afsætte nogle af dine historier som solohistorier til udvalgte journalister. Hvor en pressemeddelelse er praktisk, nem og bekvæm, kræver en pitchet solohistorie lidt mere arbejde, men det bliver ofte mangefold belønnet.

Der er som sådan ikke noget galt i, at museer og kulturinstitutioner udsender pressemeddelelser. De er velegnede, når I skal massekommunikere besøgstal, årsresultater og nye udstillinger samt events og aktiviteter. Pressemeddelelser er også gode, når I skal melde ud i sager af stor offentlig interesse såsom fusioner, nedskæringer og afskedigelser. De er relevante, når mange medier og interessenter skal informeres, gerne på samme tid, og når hvert ord skal vejes på en guldvægt. Her giver pressemeddelelsen tryghed og mening.

Men har du og dit museum noget særlig interessant at fortælle omverdenen. Så skal du overveje, at pitche historien som en eksklusiv solohistorie til et medie eller en journalist, fremfor at udsende en pressemeddelelse.

Read moreSådan skal du pitche solohistorier

Udnyt at din nyhed går kloden rundt

Det er god PR, når din nyhed går kloden rundt

Jeg har været ude på lageret og fundet et PR-trick. Bevares, det er ikke hentet fra øverste hylde. Nogen vil hævde, at det er for PR-folk, hvad pruttepuder er for komikere og tåfræsere er for fodboldspillere.

Men tricket virker, og det virker så godt som hver gang.

Det går ud på, at hvis dit museum får international presseomtale, får international opmærksomhed eller vinder en pris, så kan du være sikker på, at lokale og regionale medier vil elske at skrive og lave indslag om det.

Det er nemlig en god historie, når udenlandske medier skriver om arkæogoligiske fund, udstillinger, eller danske forskningsresultater fremhæves internationalt og vinder priser. Det skal du udnytte til en ekstra omgang gratis PR. Du viser omverdenen, at dit museums rækkevidde er større end kommunegrænsen. Den slags bør man jævnligt minde borgere, politikere, fonde og tilskudsgivere om.

Torshammer fløj kloden rundt

Et museum på Fyn fik for nogle år siden en unik valkyrie-figur fra vikingetiden indleveret fra en detektormand. Vi skulle udstille den på Nationalmuseet, og jeg fik historien om fundet afsat til The Guardian. Jeg fortalte den lokale avis, at The Guardian bragte nyheden om fundet, og dagen efter skrev avisen, at britiske medier skrev om valkyrien.

At det ikke er et tilfælde, ved jeg, fordi jeg har gjort det samme med internationale omtaler af mange andre arkæologiske fund.

Read moreUdnyt at din nyhed går kloden rundt

Vil du være meningsdanner og ekspert

mand med råbetragt og cykel

Vil du være meningsdanner, ekspert eller kommentator?

Der er gode grunde til, at du som leder eller medarbejder på et museum bør være meningsdanner, ekspert eller kommentator, som blander sig i den offentlige debat i pressen – en person, der giver sit perspektiv på tidens emner eller en ekspert, der sætter aktuelle begivenheder ind i en historisk sammenhæng.

mand med råbetragt og cykel
At være en succesfuld meningsdanner og kommentator kræver mere end blot en råbetragt og en klokke.  Foto: Wikimedia Commons

Som leder varetager du dit museums interesser og øver indflydelse på vigtige politiske processer og beslutninger, som har betydning for museet. Samtidig sætter du dit museum i spil som seriøst og samfundsrelevant. Som faginspektør kan du skærpe dit museums faglige profil, bidrage til museets anerkendelse samt brande dig selv som ekspert.

Er museumsfolk konfliktsky?

Mange museumsfolk deltager gerne i debatter og stiler op som eksperter, så længe det handler om noget klart afgrænset museumsfagligt, såsom debatten om statsstøtten til museerne. Men så snart emnerne afviger fra faglighedens smalle sti, er det mit indtryk, at mange museumsfolk viger tilbage.

Det sker typisk, når debatten bliver strukturel og handler om følsomme emner såsom flygtninge og globalisering, krig, køn og klima samt moral og etik, så fornemmer jeg, at mange museumsfolk bliver forsigtige og står af. Det gør de, selv om de sidder inde med et perspektiv på verden, som er vigtigt og relevant.

Hvorfor fravælger museumsfolk at blande sig, og hvilke gode råd er der til de museumsfolk, som vil forsøge sig som meningsdanner og kommentator i offentlige debatter eller har mod på at blive den ekspert, pressen ringer til?

Read moreVil du være meningsdanner og ekspert

Julefrokosten i en enkeltmandsvirksomhed

Sover i sofa

Den delvis sandfærdige historie om julefrokosten i en enkeltmandsvirksomhed

Nogen elsker den. Andre hader den. Men for enhver respektabel virksomhed er julefrokosten del af personaleplejen. Det gælder naturligvis også min egen enkeltmandsvirksomhed, hvor medarbejderne skal forkæles og rystes lidt sammen.

Som sagt, så gjort. Jeg sendte konen på miniferie og bænkede mig selv sammen med mig selv, mig selv og mig selv ved et festligt bord på mit hjemmekontor. Der var sild, tarteletter, lune deller, rødkål og risalamande.

På med nissehuen og ”SKÅL!”

Maden var lækker, og gæt hvem der fik mandelgaven? Det gjorde jeg. Det var en bog om motivation på arbejdspladsen.

Omkring bordet gik snakken fint med mig selv, men det forventes vel også af personalet i et kommunikationsbureau. Jeg lyttede interesseret til mig selv og delte ud af min store viden om alting, mens min new bizz manager og min vice president sørgede for adskillige muntre tilråb, og min SoMe-manager skrev festlige opdateringer på firmaets Facebook-side.

Read moreJulefrokosten i en enkeltmandsvirksomhed

Lad ikke LinkedIn tage din trafik

google analytics

Lad ikke LinkedIn tage din trafik og din brugerindsigt

Der er flere grunde til at blogge. Du vil gerne formidle din viden; du vil være synlig, og du vil trække trafik til din hjemmeside. Blogindlæg er populære og en rigtig god måde at få folk ind på din hjemmeside. Dette blogindlæg handler om trafikken til din blog og om ikke at lade sociale medier som LinkedIn tage din trafik.

LinkedIn har en udmærket blog-funktion i form af artikler, tidligere kendt som LinkedIn Pulse. Her kan du skrive længere indlæg, hvor du øser af din viden, deler indhold og giver gode råd på det felt, hvor du gerne vil være eksperten og the go to guy.

Modsat de 1200 tegn du har til en LinkedIn-opdatering, har du i en artikel så godt som ubegrænset plads. Du kan indsætte link og billeder. På den måde adskiller LinkedIn-artikler sig ikke fra andre blogs.

Jeg har intet imod LinkedIn-artikler. Det er praktisk og nemt. Hvis du vil styrke din LinkedIn-profil, eller du udøver employee advocacy for den virksomhed, du arbejder for, så er der klare fordele ved at skrive artikler på LinkedIn. Artiklen knyttes til din profil og styrker således dit personlige brand på LinkedIn. Artiklerne søgemaskineoptimeres effektivt og dukker op i søgninger. De er fuldt tilgængelige, også selv om læseren ikke har en LinkedIn-profil. Læs mere om fordelene ved artikler.

Alligevel skal du tænke dig godt om, inden du kaster dig i armene på LinkedIn og fravælger at have din egen blog. Det gælder især, hvis du driver egen virksomhed, har en hjemmeside og markedsfører dig på content.

Read moreLad ikke LinkedIn tage din trafik

Få din historie i de digitale medier

solvogn gif pirathest

Sådan får du din historie i de digitale medier

Digital journalistisk er en ret ny journalistisk genre til formidling af nyheder, herunder nyheder om forskning, kulturhistorie, arkæologiske fund og historiske opdagelser. Dette blogindlæg viser, hvordan du sælger en nyhed til digitale journalister og får din historie i de digitale medier

Men hvad er digital journalistik? Hvad skal der til for at gøre din museumshistorie lækker over for digitale medier? Det har jeg har talt med Rikke Caroline Carlsen om.

Hun er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet på DR Historie og Tro. Hun har produceret et utal af digitale artikler om kulturhistorie og bidraget til digital formidling af DR’s ’Historien om Danmark’. Jeg har selv haft den glæde at arbejde sammen med hende om en række digitale historier med kulturhistorisk indhold.

Vi ser på, hvad der er en god digital nyhed, og hvad der kræves af en god digital historie. Vi kigger på de virkemidler, digitale journalister arbejder med, og hvad skal du tænke over, hvis du vil have din historie i de digitale medier.

Digital har sine egne virkemidler

Digital journalistik er særlig velegnet til at nå teenagere og unge, som i stigende grad fravælger traditionelle nyhedsplatforme som TV og trykte medier. Blogindlægget her gør dig derfor også klogere på, hvordan du fanger de unge med din museumshistorie.

Read moreFå din historie i de digitale medier

Nyhedstrekanten for museumsfolk

Nyhedstrekanten for museumsfolk

Når journalister skriver en nyhedshistorie, så sker det efter en fast formel kendt som nyhedstrekanten. Du bør benytte nyhedstrekanten, når du pitcher en historie eller skriver en pressemeddelelse. Læs, og lær om nyhedstrekanten for museumsfolk.

I en nyhedshistorie handler det om at fortælle det vigtigste først og derefter uddybe og give baggrund i nævnte rækkefølge. Du fortæller med faldende spænding og væsentlighed. Først udløser du klimaks ved at fortælle det vigtigste, derefter følger resten af historien.

nyhedstrekanten tegning
Nyhedstrekanten gengivet efter Peter Kramhøft: Journalistik med omtanke 2001 side 218.

Du skal forestille dig en ligebenet trekant stillet på spidsen som en omvendt kostpyramide. Klimakset, altså den indtrufne begivenhed, er det allervigtigste. Derefter følger årsagssammenhænge og fakta, som uddyber og forklarer, hvad der er sket. Til sidst rundes af med de mere trivielle oplysninger og detaljer.

Allerede i rubrikken, som er journalistslang for overskriften, fortæller du det vigtigste i en kort og fyndig sætning.

Du siger det samme med lidt andre ord i din underrubrik og gentager budskabet i din indledning. Dermed har du med tre søm slået fast, hvad din historie handler om. Så har selv den mest tungnemme fattet det.

Stik modsat akademiske artikler og  jokes

Nyhedstrekanten er direkte modsat akademiske afhandlinger og artikler, hvor du som det første beskriver problemstillingen, giver baggrund og historik. Derefter fremlægger du data og beskriver fakta i en fastlagt rækkefølge, som bygger argumentet op og leder frem til klimakset i form af din konklusion. Det sker ud fra præmissen, at læseren skal klædes på til at følge argumentationen og derved bedre forstå din konklusion.

Read moreNyhedstrekanten for museumsfolk