Undgå problemer: Bed om lov, før du lægger avisartikler på nettet

Forleden læste jeg et begejstret opslag på Facebook. En bekendt, som er en særdeles velskrivende journalist på et lokalt dagblad, var glad. Det var hun, fordi en kandidat til kommunalvalget havde lagt det portræt, som journalisten havde skrevet af hende, på Facebook. Begejstringen skyldtes ikke så meget, at artiklen fik sit andet liv på de sociale medier, men at byrådskandidaten bad om lov først og betalte avisen.

Det er fristende at dele trykte avisartikler på nettet, men husk at bede avisen om lov, hvis du vil undgå at bryde ophavsretten. Gengivet med tilladelse af Weekendavisen.

Jeg forstår journalistens glæde. Det normale er, at folk uden at tænke sig om lægger fulde artikler og debatindlæg, de har skrevet, på de sociale medier. Det er nemt at affotografere artiklen med et mobilkamera eller dele den PDF-artikel, man har modtaget i dagens medieovervågning.

Det kan være fristende at lægge en avisartikel, man har bidraget til, op på Facebook eller på sin hjemmeside.  Og hvis den handler om en selv, så er fristelsen ekstra stor. Jeg ser det næsten dagligt.

Men det er faktisk ikke lovligt.

Tænk dig derfor godt om, inden du lægger avisartikler på nettet.  Du bryder loven om ophavsret, hvis du ikke har en klar aftale med journalisten og avisen. Det kan blive en dyr affære.

Professor mødt af erstatningskrav

For nogle år siden fik professor Vincent Hendricks fra Københavns Universitet et erstatningskrav fra dagbladet Børsen for brud på ophavsretten. Vincent Hendricks var blevet interviewet om en bog om finanskrisen, som han havde skrevet. Da artiklen var trykt i Børsen, lagde Vincent Hendricks en kopi af artiklen på sin hjemmeside.

Børsens erstatningskrav  lød på 12.000 kroner for brud på ophavsretten. Selvom professoren straks fjernede artiklen, fastholdt Børsen sit krav, som endte med, at Vincent Hendricks betalte 6000 kroner.

Der er ingen tvivl om, at professor Hendricks brød Børsens ophavsret. Selvom han formidlede sin egen forskning og gjorde det med sine egne ord, så er det journalisten, som har ophavsretten til artiklen. Derom er der ingen tvivl.

Debatten rasede, og der er argumenter både for og imod Børsens krav. Det kan du læse om her.

Men jeg har jo bidraget til artiklen

Er det ikke urimeligt, at du ikke må dele en artikel, der handler om dig eller din virksomhed, og som du selv har bidraget til?

Nej, egentlig ikke.

Aviserne lever af, at nogen køber deres produkt. Det samme gør din virksomhed.  Når du mangfoldiggør artiklen på  sociale medier, tager du i princippet kunder fra avisen. Du har heller ingen kontrol med, hvem der deler artiklen, og hvor langt den kommer ud, hvis den går viral.

Husk på, at journalisten lægger et stort arbejde i sin artikel. Glem ikke den store eksponering du får, når en historie om dig eller din virksomhed kommer i avisen. Uden avisens aktive indsats var det ikke muligt at nå så langt og så bredt ud.

Hvad angår dit debatindlæg, som avisen bragte, så har du ophavsretten, fordi du er forfatteren. Alligevel er det ikke god stil at offentliggøre indlægget i samme ordlyd på de sociale medier. Jeg har bemærket, at netop debatsiderne er en af avisernes vigtigste bastioner til at fastholde læserne. Hvis du uovervejet deler dine debatindlæg, undergraver du avisen, også selv om du er forfatteren.

Nogle vil indvende, at avisen får god omtale og reklame, når du lægger avisartikler på nettet eller deler dem på Facebook. I det lange løb giver det avisen flere læsere. Det kan der være noget om, men aviser og andre nyhedsmedier deler allerede meget i forvejen. Det sker  efter en målrettet strategi.

Hvad må du, og hvad kan du gøre?

Der er dog en hel del, du som privatperson kan gøre, uden at du bryder ophavsretten, når du lægger avisartikler på nettet.

Hvis du er så heldig, at avisen selv offentliggør artiklen på sin egen nyhedssite, er sagen meget enkel. Så kan du som privatperson frit linke til artiklen på de sociale medier og på din hjemmeside. Det kan du, fordi avisen selv vælger at gøre artiklen tilgængelig og delbar. Det samme gælder nyheder, lyd og levende billeder, som DR, TV2 og andre elektroniske medier lægger ud. For virksomheder kan der i henhold til loven om markedsføring gælde andre regler for, hvad de må dele af links.

Lad være med at lægge trykte artikler på nettet. Du bryder ophavsretten. Gør i stedet som Charlotte på LinkedIn. Giv et lille udsnit som appetitvækker og en opfordring til at købe avisen. Det er i øvrigt god stil, at hun krediterer fotograf og journalist. Gengivet med tilladelse af Charlotte Lassen.

Hvis avisen ikke lægger artiklen online, bør du henvende dig til journalisten eller redaktøren. Få en klar, gerne skriftlig, aftale om, at du må lægge en kopi af den trykte artikel på nettet. Normalt er medierne meget imødekommende, og priserne er ikke ublu. Handler artiklen om din virksomhed, vil jeg mene, at du kan lade firmaet betale og trække udgiften fra, da der er tale om en udgift til PR. Tjek det med din revisor.

Du kan lade det være et vilkår for at medvirke, at du må dele artiklen efterfølgende. Her står du stærkt, hvis du er landets eneste ekspert på et emne, men mindre stærkt, hvis det er et fødselsdagsportræt eller en anmeldelse af din nye bog.

Du kan dele et foto med et udsnit af artiklen som en appetitvækker og krydre det med en kort hurra-opdatering om, at du er i avisen.

Du kan vælge at skrive og dele en opsummering af artiklen, og du må gerne citere artiklen ordret og i rimeligt omfang bringe passager fra artiklen, så længe du angiver avisen som kilde.

Og hvad dit debatindlæg angår, så kan du i dit opslag skrive dine synspunkter med andre ord og henvise til, at du har skrevet noget lignende i avisen.

Har du behov for flere råd, inden du lægger avisartikler på nettet eller på Facebook, så send mig en mail

Se her, hvordan du skriver gode citater i en pressemeddelelse, eller få seks gode råd om at udsende en pressemeddelelse via e-mail.

2 kommentarer til “Spørg før du lægger avisartikler på nettet”

  1. Hej Henrik

    Jeg er med i en FB gruppe “Det Gamle Aarhus” hvor vi deler fotos og fortællinger om byen, som skal være mere end 20 år gamle.
    I den forbindelse kunne det somme tider være fint at “krydre” opslaget med en indscannet avisartikel fra f.eks Stiftens omfattende arkiv som går mange år tilbage og som abonnenter har adgang til.
    Er der evig copyright på sådanne artikler eller skal man spørge avisen hver gang man agter at benytte en f.eks 70 år gammel artikel, hvis ja så bliver det for tungt og langsomt at benytte.
    Jeg synes ikke umiddelbart, at din udmærkede artikel giver svar på dette.

    Vh

    Svar
    • Kære Finn

      Ophavsretten beskytter et værk indtil 70 år efter ophavsmandens død. Det vil jeg mene også må gælde for journalisters artikler, men jeg er ikke ekspert på området. Jeg tror ikke der er nogen vej uden om at spørge, hvis man vil dele artikler. Når det så er sagt, så tror jeg de færreste lokalaviser har noget imod, at man deler så gamle artikler, men for at være på den sikre side, er det altid en god idé at spørge.

      Svar

Skriv en kommentar