Få din museumshistorie i TV-nyhederne

Sådan får du din museumshistorie i TV-nyhederne

Hvad skal der til for at få din museumshistorie i TV-nyhederne? Det har jeg har talt med TV-journalisten Jacob Topsøe om. Vi ser på, hvad der er en god TV-nyhed, hvordan TV-journalister arbejder, og hvad der kræves af en historie og de medvirkende.

Jacob Topsøe er uddannet TV-journalist med en fortid på DR og TV2 Øst og ekstern lektor på RUC. I dag driver han sin egen virksomhed, Topsøe Medier, og har produceret flere dokumentarudsendelser med kulturhistorisk indhold.

Grundlæggende er der de samme krav til en nyhed i TV som i andre journalistiske medier. Den skal opfylde flest mulige nyhedskriterier, men på et punkt adskiller TV sig fra alle de andre.

Gode billeder er afgørende

Der skal være gode billeder i historien, og billederne skal være til at lave.

Jacob Topsøe forklarer, at det er afgørende for tv-journalister, at de kan se og filme de ting, som skal bære historien. Hvis et kunstmuseum har erhvervet et nyt maleri; et kulturhistorisk museum har fået danefæ indleveret, eller arkæologer har fundet noget interessant på en udgravning, så er det afgørende, at det er tilgængeligt.

TV hvid bus Nationalmuseet
Hvis du vil have din museumshistorie i TV-nyhederne, skal der være reportagemuligheder og gode billeder. Foto: Henrik Schilling.

I en trykt eller digital artikel kan journalisten bruge stilbilleder optaget forud, men det fungerer ikke på TV. Uden tilgængelighed ingen historie. Lad derfor være med at sende ting til konservering eller analyse, hvis der skal TV på. Inviter også TV på besøg, inden du lukker en arkæologisk udgravning.

Hav en plan B klar.  Jacob Topsøe lavede engang en reportage om fundet af en enestående dolk fra stenalderen. Den var fundet ved Rødbyhavn nogle dage før og sendt til konservering, men indslaget kunne stadig laves, fordi han fik lov til at komme til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede og lave optagelser med en konservator dér.

Ifølge Jacob Topsøe kan en nyhed om historie og arkæologi vare lige fra 30 sekunder og op til 3 minutter, afhængig af tv-station og redaktionel prioritering på dagen. Især de to store danske nyhedsleverandører, TV Avisen og TV 2 Nyhederne, kan være slemme til at barbere indslagene ned, men omvendt kan man glæde sig over, at der er flere hundredetusind seere til udsendelserne, så hvad man som medvirkende museum kan savne i varighed, får man til gengæld i eksponering.

Skab reportagemuligheder

Inden du tager kontakt til TV, er det derfor en god idé, at du tænker i reportagemulighederne, hvis du vil have din museumshistorie i TV-nyhederne.

Ofte efterlyser journalisterne nemlig  reportagemuligheder. Det vil sige, at journalisten meget gerne vil ud på stedet, hvor begivenhederne fandt sted; journalisten vil besøge arkivet, hvor dokumentet dukkede op, fundstedet eller udgravningen, hvor fundet blev gjort. De vil med til kunstauktionen og ind i laboratoriet hvor tingene blev undersøgt. De vil besøge den historiske bygning, hvor hidtil ukendte bygningsdetaljer er fundet. Og det skal gerne ske sammen med hovedpersonerne i historien.

TV-nyhedens bærende elementer

Nyhedshistorier på TV er bygget op over en lidt anden dramaturgi end trykte nyheder og radionyheder. Jacob Topsøe fortæller, at der findes tre kriterier, som er de bærende elementer i en TV-nyhed.

Det er: Fascination, identifikation og information. Dem kan du med fordel teste din nyhed op imod, inden du sælger historien. Selvom du ikke er TV-journalist, kan du sagtens vurdere, om der er fascination, identifikation og information til stede. Du kan forestille dig TV-indslaget vist på din indre skærm.

Fascination fanger seeren

For TV-journalisten handler det om at fange seeren, vække nysgerrighed og pirre sanserne. Det sker med opsigtsvækkende billeder, anderledes kameravinkler og brug af tempo og action. Det handler om at komme tæt på og vise, hvordan et skattefund dukkede op. Man ser fundet i kasser på museet. Arkæologen står med genstandene i hånden. Man ser detektormanden afsøge marken, man hører detektoren bippe, man ser arkæologerne grave på fundstedet. Den slags skaber autenticitet, og det fascinerer.

For Jacob Topsøe er de mest fascinerende nyhedsindslag dem, hvor både seerens syns- og høresans sættes i spil. Vær derfor opmærksom på, at der skal laves mange optagelser fra forskellige vinkler, og at du skal gentage dig selv et par gange, inden optagelsen er hjemme.

Du kan også blive bedt om at rekonstruere et forløb. Der er dog grænser for, hvor iscenesatte situationerne kan være, påpeger Jacob Topsøe. Det er for eksempel ikke tilladt at proppe et arkæologisk fund tilbage i jorden for så at grave det frem igen foran rullende kameraer og med påtaget overraskelse.

Identifikation – gid det var mig

Identifikation skaber nærhed og genkendelighed. Identifikaiton er det nære, det menneskelige og det, som seeren kan spejle sig i og tænke: ”Det kunne have været mig.”

Det skaber identifikation, når et museumslav fortæller om sit arbejde, eller reentactors, fortæller om deres historiske hobby, og når den stolte detektormand viser, hvor han fandt skatten. Der er også identifikation, når en forsker scanner Grauballemanden og undersøger hans og andre historiske personers skæbner, hvad enten den er lykkelig eller som i Grauballemandens tilfælde grum. Her tænker seeren: ”godt det ikke er mig”.

Det er alt sammen med til at sætte ansigt på historien og gøre abstrakte emner jordnære. Enhver historie kan tilføres identifikationselementer og virker bedst, når den kombineres med fascination, forklarer Jacob Topsøe.

Det er afgørende for indslaget, at de personer eller genstande, som skaber identifikationen medvirker i både billeder og lyd. Det er så godt som umuligt, at skabe identifikation i en historie, hvis de personer, som skal skabe den, ikke medvirker.

Du skal derfor sikre dig, at kilderne vil være med. De skal være forberedt på, at deres person kommer i spil, og at de vil blive filmet tæt på. Det er let nok med grauballemanden, mens andre kan være mere reserverede over for medierne.

Information – gør seeren klogere

Udover at fascinere og skabe identifikation, skal en god TV-nyhed også informere. Den skal, når det gælder kulturhistorie, gøre seeren klogere på fortiden og dens mennesker.

Det er her, du skal tænke i tal og fakta samt overveje, hvor meget din nyhed opfylder nyhedskriteriet om væsentlighed. Hvordan er opdagelsen eller fundet relevant for historieskrivningen? Og nej, lad nu være med at skrive historien om. Den kliché har vi begravet for længst.

Nogen vil mene, at informationsdelen fylder for lidt, men Jacob Topsøe forklarer, at det skyldes TV-mediets natur. Billeder og lyd tager noget af seerens koncentration. Derfor er de ikke nær så opmærksomme på tal, fakta og information i en TV-nyhed, som i en trykt avisartikel.

Desuden skal man tænke på, at en tv-seer ikke på samme måde som avislæseren kan vælge nyhedshistorier til og fra, efter hvad der interesserer seeren mest. En nyhedsudsendelse ses typisk fra ende til anden, og derfor lægger tv-stationerne større vægt på at producere en ”oplevelse” for seeren frem for en pakke med informationer, der udelukkende taler til modtagerens intellekt.

Du skal ikke insistere på at fylde mere information ind eller ærgre dig, fordi dette og hint ikke blev nævnt i indslaget. Koncentrer dig hellere om nogle få, men væsentlige informationer såsom stednavne, personer, årstal.

Når du bliver interviewet til TV

Inden du stiller op og fortæller til kameraet, får du et par af Jacob Topsøe do’s and dont’s.

Journalisterne bliver glade, hvis du taler kort, præcist og forståeligt. Du skal være konkret, ærlig og troværdig. De kan også godt lide, at du taler fængende og overrasker dem ved at benytte sigende metaforer og allegorier.

Til gengæld er TV-journalister ikke begejstrede for ekspertsprog og fagspecifikke indforståetheder. De er heller ikke vilde med mange detaljer fortalt i mange bisætninger ej heller upræcise eller opdelte svar, hvor du forklarer med opremsninger – for det første, for det andet og så videre.  De bryder sig heller ikke om, at du taler monotont og henviser til svar, du har givet tidligere.

Det værste er næsten, hvis du er nervøs. Derfor er det en god idé at tale med journalisten og høre, hvilken retning interviewet skal gå, og hvilke pointer journalisten ønsker fremhævet. På den måde overraskes du ikke. Du bliver ikke fanget på det forkerte ben og har lettere ved at være dig selv.

Min erfaring er, at journalister er søde til at tage optagelsen om, hvis du fumler. Du er hverken den første eller den sidste, som gør det.

Det allersidste råd fra Jacob Topsøe lyder: Du gør klogt i at sælge historien tidligt på dagen. Der går en del tid med at producere et indslag på to til tre minutter. Ring derfor din historie ind allerede om morgenen, spørg efter den jourhavende. Følg omgående op med en mail, hvor du pitcher historien og viser, at du har tænkt over gode billeder, reportagemulighederne samt fascination og identifikation.

Kontakt mig, hvis du har behov for, at jeg hjælpe dig med at få din museumshistorie i TV-nyhederne. Hvis du har brug for en god TV-fortæller, så kontakt Jacob Topsøe.

Se her, hvad du kan gøre for at få din historie i de digitale medier.

Skriv en kommentar